B9 knowledge sharing weblog
onsdag, marts 12, 2003
jeg kan sgu ikke lade være - en blog på arabisk. Syret...~~Ahooye se goosh~~
Jaja, jeg er en født blogger... Men her er altså forklaringen på vores besvær med at få BlogThis til at virke med højre klik - og løsningen! Install BlogThis
For pokker da - 'right under our noses'.
BLOGGER - About
Blogs are also excellent team/department/company/family communication tools. They help small groups communicate in a way that is simpler and easier to follow than email or discussion forums. Use a private blog on an intranet to allow team members to post related links, files, quotes, or commentary. Set up a family blog where relatives can share personal news. A blog can help keep everyone in the loop, promote cohesiveness and group culture, and provide an informal "voice" of a project or department to outsiders.
BLOGGER - About
tirsdag, marts 11, 2003
Shared weblog – ’s-log’
Ny knowledge management webplatform for projektgrupper
Af Pål Heick, Thomas Dolberg og Jane Andersen, studerende ved IT-højskolen i København
Den 12. marts 2003
1. Indledning
En weblog (den sproglige evolution har mundet ud i det mere populære ”blog”) er en slags dagbog på internettet formet som en webside med links, kommentarer og tanker. Denne webside fungerer som en 'omvendt' dagbog. Det vil sige det nyeste indlæg altid er øverst, mens tidligere indlæg forsvinder længere og længere ned på siden. En weblog er som ofte kun én side og ikke et hav af undersider som man kender fra et website. Stilen på disse weblogs er som oftest uformel og kort.
Weblogs er et relativt nyt fænomen, men har de seneste år gennemgået en rivende udvikling fra at være teknisk krævende fænomener til brugervenlige services alle kan tilgå på linje med fx gratis e-post adresser.
En af de mest udbredte tjenester er blogger.com – her er det nemt at lave sin egen weblog via en indtastningsform i forbindelse med ens internetbrowser. Når man så støder på et interessant link, emne eller andet, åbnes formen og man indtaster sine kommentarer og linket til siden, man vil kommentere. Herefter publiceres kommentaren og linket på ens egen blog. Denne nemme måde at blogge på, understøtter det uformelle element i weblogs. På denne måde filtreres internettet af mennesker og ikke af robotter, som det kendes fra mange portaler.
En weblog er oftest én persons værk. Vi har oprettet en fælles weblog, vi kalder det en ’s-log’ – shared weblog. Pointen med en s-log er at flere personer kan poste og opdatere webloggen så den dermed bliver et fælles produkt som afspejler en fælles proces. Vores s-log har fungeret som omdrejningspunkt for vores projekt, som netop omhandler shared weblogs som platform for vidensskabelse (Heick, Dolberg og Andersen 2003).
I det følgende vil vi specielt analysere shared weblogs i forhold til anvendelse i virksomheder, organisationer, foreninger og også andre mere uformelle steder, hvor mennesker samarbejder om vidensskabelse. Med ’virksomhed’ menes i det følgende alle disse vidensskabelsesfora.
2. Shared weblog som ‘Ba’
I dette afsnit vil vi analysere shared weblogs som virtuel platform for vidensskabelse i virksomheder. Analysen vil ske i forhold til SECI-modellen om socialisering, eksternalisering, kombinering og internalisering af viden beskrevet af den japanske professor i organisationsteori, Ikujiro Nonaka (Nonaka og Konno 1998).
Først vil SECI-modellen kort blive præsenteret og dernæst vil shared weblogs blive analyseret i forhold til hver enkelt af modellens fire rum for vidensskabelse.
2.1 Vidensskabelse - SECI-modellen
Vidensskabelse i en virksomhed sker i spændingsfeltet mellem tavs og eksplicit viden. Den tavse viden er erfaringsbaseret viden, som kommer til udtryk via handlinger baseret på færdigheder og tanker. Den eksplicitte viden udtrykkes med ord via tale og nedskrevne dokumenter.
I virksomheder sker vidensskabelse gennem den enkelte ansatte (Nonaka og Takeuchi 1996, p. 834). De ansatte kan sammen skabe viden i grupper, afdelinger eller i hele virksomheden, ligesom der kan ske vidensskabelse mellem virksomheder. Vidensskabelse mellem individer sker i fysiske, virtuelle og/eller mentale rum. Sådanne fælles rum bliver af Nonaka og Konno (1998, p. 40) betegnet ’ba’, og er af afgørende betydning for vidensskabelsen, -koncentrationen og -delingen.
Vidensskabelse er ifølge Nonaka en spiralproces, se figur 1, hvor tavs og eksplicit viden aktiveres i fire ba:
· Socialisering: er processen at dele tavs viden. Hvad der for en person er tavs viden overføres til andre ved at se og fornemme i en slags mesterlære-lærlinge-forhold. Socialisering drejer sig om at skabe fælles mentale modeller, hvilket blandt andet kan ske igennem observation, imitering og øvelse. Pointen her er, at uartikuleret viden udveksles gennem fælles aktiviteter.
· Eksternalisering: tavs viden artikuleres eller kodificeres (gøres eksplicit fx via tekst eller billeder), og samtidig eller efterfølgende oversættes, så den kan forstås af de andre i ba’en.
· Kombinering: eksplicit viden møder anden eksplicit viden. Ba’en er smeltediglen hvor eksplicit viden samles, behandles med det formål at gøre den mere brugbar, og til sidst fordeles.
· Internalisering: eksplicit viden indarbejdes i organisationen som tavs viden. I ba’en identificerer og ekstraherer den enkelte ansatte brugbar viden, som over en periode bliver til ny tavs viden for den ansatte.
Figur 1. Videnskabelse som spiralproces (Nonaka og Konno 1998, p. 43)
2.2 Socialisering
Ifølge Nonaka og Takeuchi (1996) drejer overførsel af uartikuleret viden fra en person til en anden person sig om socialisering. På trods af at en weblog, som er et skriftligt medie, og derfor som udgangspunkt ikke kan ses som optimal som ba (rum) for videnskabelse via udveksling af tavs viden, vil vi her analysere den mulige anvendelse af s-logs (shared weblogs) i socialiseringsprocessen.
En 'almindelig' individuel weblog kan ses som et rum hvori kun een persons aktiviteter optræder. Da webloggen læses af andre, kan man på en måde sige, at der er tale om fælles aktiviteter. En s-log kan ses som et ’mere’ fælles rum (ba), hvori eller hvorom fælles aktiviteter optræder. Dette skyldes at alle gruppens deltagere både bidrager til og læser s-loggen.
En af fordelene ved en weblog er generelt, at den kommunikationsmæssigt ligger et sted imellem e-mailen og en hjemmeside. Dette skal forstås på den måde, at en weblog for det meste har den samme uformelle karakter som en e-mail men samtidigt er den ikke stilet til nogen bestemt person, sådan som en e-mail er. Netop denne umiddelbare form giver en speciel mulighed for at overføre forskellige former for uartikuleret viden. Ved en ’almindelig’ weblog vil det dog typisk være en ’en-vejs’ overførsel af viden forstået på den måde, at personen bag webloggen vil skrive sine erfaringer i sin weblog, hvoraf læseren så at sige uddrager den tavse viden ved at ’læse mellem linierne’. Da webloggen oftest er en enkelt persons produkt, er der ikke tale om at der skabes en fælles mental model. I en s-log er der derimod tale om en ’gensidig overførsel af viden, og man kan dermed i højere grad se s-loggen som udtryk for fælles erfaringer og dermed som et mere velegnet medie til at danne delte mentale modeller end den ’almindelige’ weblog.
Den uformelle – men dermed også karakterfulde – form, muligheden for ubundne diskussioner, samt muligheden for at ’læse mellem linierne’ betyder, at vi vurderer, at en s-log kan indgå i vidensskabelse via udveksling af tavs viden fx i en projektgruppe i en virksomhed.
2.3 Eksternalisering
Når man artikulerer sin tavse viden, sker der en eksternalisering i form af metaforer, koncepter, analogier eller modeller. Denne eksternalisering sker som oftest igennem dialog eller kollektiv reflektion (Nonaka og Takeuchi 1996, p. 837). Dette understøtter s-loggen i høj grad, da den netop er et rum for fælles reflektion og dialog. Det ligger i s-loggens definition, at den er fælles og ikke een persons produkt. Den lægger dermed op til, at man poster indlæg som er af interesse for hele gruppen og at der sker en skriftlig dialog omkring disse indlæg.
Da s-loggen ikke er en newsgroup og det derfor kun er s-loggens medlemmer og ikke alle og enhver, der kan poste indlæg til den, sikres at indlæggene har interesse for hele gruppen. Ifølge Marwick (2001 p. 819) skal den dialog, der sker ved eksternaliseringen have en uformel og ’free-wheeling’ stil, som man finder i chat og andre real-time interaktioner i grupper. Som ovennævnt kendetegnes den skrivestil, der oftest benyttes i weblogs, netop ved denne uformelle karakter. Det traditionelle problem med it-understøttet real-time interaktion som chat, nemlig at man ikke kan ’gå tilbage’ og se, hvad der er blevet skrevet efter chattens afslutning, løses ved brug af s-logs. Nok er det ikke real-time, men den uformelle skrivestil samt muligheden for at gennemsøge tidligere indlæg gør, at vi vurderer, at en s-log er velegnet til at eksplicitere tavs viden.
Ser man på de mere traditionelle, intermitterende kommunikationsformer som fx e-mail, bulletin boards og nyhedsgrupper, er problemet i forhold til ekspliciteret viden, at væsentligt indhold bliver gemt og glemt i meddelelser fordi fokus ligger på meddelelsen og ikke på indholdet. Systemer som fx e-post og nyhedsgrupper kommer til at fungere som varehuse, hvor 'kasser' med information, uden hensyn til det faktiske indhold, er organiseret i forhold til kronologi, afsender, modtager eller emne-linier. Webloggen, derimod, er procesorienteret; hovedfokus er det aktuelle, og lagring af viden sker hovedsagelig i arkiver over tid. Udover at støtte en projektgruppes arbejde direkte, kan s-logs derfor også bruges til at dokumentere en projektgruppes arbejdsproces.
Det skal dog siges at weblog-traditionen med overvejende at arkivere kronologisk ikke fremmer vidensskabelse. Derfor kunne en mere traditionel organisering af s-loggens indlæg forstærke s-loggens rolle som videnslager.
2.4 Kombinering
Vidensskabelse via kombination kan ses i forhold til en gruppe eller en afdeling, eller i forhold til en hel virksomhed.
Som antydet, ser vi shared weblogs som et ’cyber ba’, der kan udgøre platformen for alle dele af vidensskabelse via kombination i såvel en gruppe, en afdeling som i en hel virksomhed.
I en gruppe kan en shared weblog anvendes til at samle nedskreven viden fra flere ansatte. Den enkelte ansatte skriver enten selv direkte i webloggen som en del af eksternaliseringsprocessen, eller indføjer links til den viden, som den ansatte vurderer som brugbar i kombinationsprocessen. Webloggen kommer herved til at indeholde en kronologisk følge af vidensindlæg identificeret ved den ansattes navn og tidspunkt for indlevering af viden. Størstedelen af vores egen weblog kan ses som et eksempel herpå fx. indlæg af Thomas mandag den 3. marts kl. 5.40 og Pauls indlæg den 2. marts kl. 10.01 (Heick, Dolberg og Andersen 2003).
Den enkelte ansatte kan på eget initiativ og tidspunkt foretage en behandling af den viden, som på det givne tidspunkt er tilgængelig i webloggen med henblik på at gøre viden mere brugbar. Selve behandlingen kan ske direkte i webloggen ved at åbne et skrivefelt, som bruges ved skabelsen af den nye viden. Når den nye viden er skabt, kan det publiceres i webloggen, hvorved det både kan anvendes direkte som ny viden af de andre i gruppen og indgå på lige fod med resten af den tilgængelige viden i webloggen, ved fremtidig eksplicit vidensskabelse. I vores egen weblog ses eksempler herpå fx. Pauls indlæg torsdag den 6. marts kl. 10.24 og Janes indlæg søndag den 9. marts kl. 7.05 (Heick, Dolberg og Andersen 2003).
Vidensskabelse i en gruppeopdelt afdeling i en virksomhed kan ske ved, at grupperne følger med i hinandens s-logs, eller ved at have temaopdelte s-logs til den vidensskabelse, der går på tværs af grupperne i afdelingen. En s-log vil således på tilsvarende vis kunne være platformen for vidensskabelse i en hel afdeling eller i en hel virksomhed, når s-log-strukturen tilpasses den aktuelle vidensskabelsesstruktur. Nye s-logs kan løbende efter behov, og viden i forskellige s-logs kan relateres og kombineres via links.
2.5 Internalisering
I forbindelse med internalisering af eksplicit viden til tavs viden i en organisation kan s-loggen ses som stedet, hvor de ansatte henter den eksplicitte viden, som indgår i internaliseringsprocessen.
Den eksplicitte viden vil typisk være skabt i kombinationsprocessen i gruppen. Den ansatte bliver opmærksom på ny viden ved at deltage i aktiviteterne i s-loggen. Det er den ansatte, som opdager den nye eksplicitte viden – og som selv ekstraherer den viden, som den ansatte finder vigtig og vælger at bruge i sit fremtidige arbejde. I en sådan proces vil forskellige ansatte måske udvælge og internalisere forskellig viden alt efter interesse og kompetencer. På sigt vil der sandsynligvis ske en homogenisering af de ansattes kendskab til den viden der deles i s-loggen. Projektarbejdet kan på den måde ses som en form for mesterlære-proces, hvor mester/lærlinge-rollerne byttes rundt alt efter hvem der har ny viden. S-loggerne vil på den måde hele tiden uddanne hinanden og over tid vil deres kompetencer nærme sig hinanden.
Virksomheden kan indgå aktivt i internaliseringsprocessen; vigtig ny viden kan udpeges og systematiseres ved at tilknytte en linkoversigt til den nye viden i webloggen, eller den ansatte kan blive gjort opmærksom på vigtig ny viden via intern undervisning og træning.
I forbindelse med internaliseringen kan virksomheden vælge at skabe en helt ny weblog, hvor al vigtig ny viden samles på tværs af gruppen, afdelingen eller virksomheden.
S-logs kan således også være platformen for internalisering af viden.
2.6 Vidensskabelsens parallelle spiraler
Da s-loggen kan være platform for alle dele af vidensskabelsen og da s-loggen som koncept er ’uendelig’, kan den indgå i en række efter hinanden følgende spiralvindinger (se figur 1) i vidensskabelsesprocessen. Men da vidensskabelsesprocessen ikke foregår som fx et velafgrænset antal årlige spiralvindinger, kan s-loggen også ses som platformen for en række parallelt forløbende vidensskabelsesprocesser. En enkelt s-log kan derfor være platform for et antal parallelle vidensskabelsesspiraler.
Generelt ses det, at s-loggen som koncept understøtter samtlige af de overordnede krav, som Nonaka og Konno (1998) stiller til rammerne for at udnytte tavs og eksplicit viden ved skabelse af ny viden.
3. Hvad gør shared weblogs brugbare?(eventuelt skal dette afslutte artiklen?)
Vi vurderer at en s-log reelt kun kan anvendes som platform for vidensskabelse i projektgrupper, hvis der etableres specielle faciliteter for ekstraktion af viden. Vores vurderinger bygger på vores egen brug af en s-log (Heick, Dolberg og Andersen 2003), vores egne praktiske erfaringer med vidensskabelse, herunder anvendelse af elektronisk platforme som elektroniske konferencer, chat og e-mail, samt anden viden om anvendelse af elektroniske medier i virksomheder via vores studier på IT-højskolen og fra erhvervsarbejde.
Et umiddelbart problem med brug af s-logs er som sagt arkiveringen af den akkumulerede viden. Den kronologiske arkivering er et levn fra dagbogsformen og er interessant hvis man vil se gruppens arbejdsproces, men ikke god hvis den samlede viden skal være tilgængelig. Det vil derfor være langt mere effektivt at forsyne alle indlæg med emneord eller meningsbærende overskrifter, som kan så kan findes via søgefelter. Desuden vil en prioriteret liste over de mest læste eller kommenterede indlæg være et godt hjælpemiddel når folk uden for projektgruppen skal tilgå den samlede viden. I vores arbejde på www.sharedknowledge.blogspot.com bliver vores proces meget tydelig, men tekstmængden er stor på grund af indlæggenes længde. Derfor kunne produktorienterede s-logs have gavn af områder hvor fx fælles dokumenter kunne lagres. Det store spørgsmål i forhold til brugen af s-logs og den tilstedeværende teknologi er hvorvidt weblog-værktøjer skal modificeres til at understøtte s-loggen, eller om eksisterende groupware som fx Sitescape eller Groupcare skal give brugerne mulighed for at bruge s-logs.
Indenfor weblog-teknologien er det der kommer vores ide om s-logs nærmest, den team-funktion vi har udnyttet i Blogger. For de lidt mere teknisk fundererede har programmer som MovableTypes eller Greymatter en meget udbygget funktionalitet.
3.1 Shared weblogs og tillid
Foruden de tekniske problemstillinger ved brugen af s-logs, skal der også tages hensyn til kulturelle og sociale forhindringer ved brugen af s-logs. To vigtige ting for eksplicitering af viden er den uformelle sprogtone og det at deltagerne kan mødes uden forbehold for hinandens kompetencer.
Problemet med teknologi og groupware som medier for vidensflow er baseret i kultur og rutiner; teknologien er efterhånden en så stor del af vores hverdag at brugen af den ikke kan siges at begrænse vores arbejde. Det store problem ligger i at få et samarbejde mellem individer til at fungere, selvom de ikke har ’godkendt’ hinanden på traditionel vis. En af måderne at overkomme dette på er ved at sikre deltagernes opfattelse af partnere som relevante og ligeværdige fx ved adgangskontrol i form af paswords (Marwick ’01, s. 818). I forhold til den delte weblog gør samme problemstilling sig gældende i (mindst) 2 retninger. Først og fremmest skal projektgruppens medlemmer have gensidig tillid til kompetencer etc, men det er også vigtigt for troværdigheden af deres produkt (bloggen) at de som gruppe nyder læsernes tillid.
JEG VED IKKE HELT – Skal der en lille krølle på her om tillidsskabende faktorer ud over adgangskontrol? Forhåndskenskab til afsendere, visualisering (som billederne i vores s-log), anbefalinger eller renommé.
3.? Shared weblog – viden eller information?
Nonaka (1998, p. 41) fremfører ”If knowledge is separated from ba, it turns into information”. Vi vurderer, at man ved etablering af s-logs derfor skal være opmærksom på de vanskeligheder der kan være i at skabe viden i fx en afdeling på basis af at læse en s-log, som man ikke selv har været tæt involveret i. Indlæg i en weblog kan herved virke løsrevne - og derved blive til ren information for de ansatte, der ikke selv har været med til at skabe s-loggens viden.
3.?? Shared weblogs sammenlignet med andre vidensskabelsesværktøjer
(Her kunne fx den sidste halvdel af Påls dokument fra i fredags være super!)
Litteratur
Heick, P., Dolberg, T. og Andersen, J. (2003) B9 Knowledge sharing weblog [Set 12.03.2003 på: http://sharedknowledge.blogspot.com/].
Marwick, A. D. (2001) Knowledge management technology. Knowledge Mangement, vol. 40, nr. 4. IBM Systems Journal, IBM. [Set 09.03.2003 på: http://researchweb.watson.ibm.com/journal/sj/404/marwick.html].
Nonaka, I. og Konno, N. (1998) The Concept of ”Ba”: Building af Foundation for Knowledge Creation. California Management Review, vol. 40, no. 3, pp. 40-54. Californien.
Nonaka, I og Takeuchi, H. (1996) A theory of organizational knowledge creation. Special Publication on Unlearning and Learning, vol. 11, nos. 7/8, pp. 833-845. IJTM.
Blood, Rebecca, (2000) Weblogs - a history and perspective [Set 12.03.2003 på:
http://www.rebeccablood.net/essays/weblog_history.html
Programmer og services
Blogger – online weblog-service.
Findes på http://www.Blogger.com
MovableTypes – CGI-baseret weblog program, kræver adgang til webserver.
Findes på http://www.movabletypes.org
Greymatter – CGI-baseret weblog program, kræver adgang til webserver.
Findes på http://noahgrey.com/greysoft/
a
Groupcare – online kommunikstionsløsning til grupper.
Findes på http://groupcare.dk/da/default.asp
Sitescape – konferencesystem, bruges blandt andet af B9 på IT-C
Findes på http://www.sitescape.com/
Ny knowledge management webplatform for projektgrupper
Af Pål Heick, Thomas Dolberg og Jane Andersen, studerende ved IT-højskolen i København
Den 12. marts 2003
1. Indledning
En weblog (den sproglige evolution har mundet ud i det mere populære ”blog”) er en slags dagbog på internettet formet som en webside med links, kommentarer og tanker. Denne webside fungerer som en 'omvendt' dagbog. Det vil sige det nyeste indlæg altid er øverst, mens tidligere indlæg forsvinder længere og længere ned på siden. En weblog er som ofte kun én side og ikke et hav af undersider som man kender fra et website. Stilen på disse weblogs er som oftest uformel og kort.
Weblogs er et relativt nyt fænomen, men har de seneste år gennemgået en rivende udvikling fra at være teknisk krævende fænomener til brugervenlige services alle kan tilgå på linje med fx gratis e-post adresser.
En af de mest udbredte tjenester er blogger.com – her er det nemt at lave sin egen weblog via en indtastningsform i forbindelse med ens internetbrowser. Når man så støder på et interessant link, emne eller andet, åbnes formen og man indtaster sine kommentarer og linket til siden, man vil kommentere. Herefter publiceres kommentaren og linket på ens egen blog. Denne nemme måde at blogge på, understøtter det uformelle element i weblogs. På denne måde filtreres internettet af mennesker og ikke af robotter, som det kendes fra mange portaler.
En weblog er oftest én persons værk. Vi har oprettet en fælles weblog, vi kalder det en ’s-log’ – shared weblog. Pointen med en s-log er at flere personer kan poste og opdatere webloggen så den dermed bliver et fælles produkt som afspejler en fælles proces. Vores s-log har fungeret som omdrejningspunkt for vores projekt, som netop omhandler shared weblogs som platform for vidensskabelse (Heick, Dolberg og Andersen 2003).
I det følgende vil vi specielt analysere shared weblogs i forhold til anvendelse i virksomheder, organisationer, foreninger og også andre mere uformelle steder, hvor mennesker samarbejder om vidensskabelse. Med ’virksomhed’ menes i det følgende alle disse vidensskabelsesfora.
2. Shared weblog som ‘Ba’
I dette afsnit vil vi analysere shared weblogs som virtuel platform for vidensskabelse i virksomheder. Analysen vil ske i forhold til SECI-modellen om socialisering, eksternalisering, kombinering og internalisering af viden beskrevet af den japanske professor i organisationsteori, Ikujiro Nonaka (Nonaka og Konno 1998).
Først vil SECI-modellen kort blive præsenteret og dernæst vil shared weblogs blive analyseret i forhold til hver enkelt af modellens fire rum for vidensskabelse.
2.1 Vidensskabelse - SECI-modellen
Vidensskabelse i en virksomhed sker i spændingsfeltet mellem tavs og eksplicit viden. Den tavse viden er erfaringsbaseret viden, som kommer til udtryk via handlinger baseret på færdigheder og tanker. Den eksplicitte viden udtrykkes med ord via tale og nedskrevne dokumenter.
I virksomheder sker vidensskabelse gennem den enkelte ansatte (Nonaka og Takeuchi 1996, p. 834). De ansatte kan sammen skabe viden i grupper, afdelinger eller i hele virksomheden, ligesom der kan ske vidensskabelse mellem virksomheder. Vidensskabelse mellem individer sker i fysiske, virtuelle og/eller mentale rum. Sådanne fælles rum bliver af Nonaka og Konno (1998, p. 40) betegnet ’ba’, og er af afgørende betydning for vidensskabelsen, -koncentrationen og -delingen.
Vidensskabelse er ifølge Nonaka en spiralproces, se figur 1, hvor tavs og eksplicit viden aktiveres i fire ba:
· Socialisering: er processen at dele tavs viden. Hvad der for en person er tavs viden overføres til andre ved at se og fornemme i en slags mesterlære-lærlinge-forhold. Socialisering drejer sig om at skabe fælles mentale modeller, hvilket blandt andet kan ske igennem observation, imitering og øvelse. Pointen her er, at uartikuleret viden udveksles gennem fælles aktiviteter.
· Eksternalisering: tavs viden artikuleres eller kodificeres (gøres eksplicit fx via tekst eller billeder), og samtidig eller efterfølgende oversættes, så den kan forstås af de andre i ba’en.
· Kombinering: eksplicit viden møder anden eksplicit viden. Ba’en er smeltediglen hvor eksplicit viden samles, behandles med det formål at gøre den mere brugbar, og til sidst fordeles.
· Internalisering: eksplicit viden indarbejdes i organisationen som tavs viden. I ba’en identificerer og ekstraherer den enkelte ansatte brugbar viden, som over en periode bliver til ny tavs viden for den ansatte.
Figur 1. Videnskabelse som spiralproces (Nonaka og Konno 1998, p. 43)
2.2 Socialisering
Ifølge Nonaka og Takeuchi (1996) drejer overførsel af uartikuleret viden fra en person til en anden person sig om socialisering. På trods af at en weblog, som er et skriftligt medie, og derfor som udgangspunkt ikke kan ses som optimal som ba (rum) for videnskabelse via udveksling af tavs viden, vil vi her analysere den mulige anvendelse af s-logs (shared weblogs) i socialiseringsprocessen.
En 'almindelig' individuel weblog kan ses som et rum hvori kun een persons aktiviteter optræder. Da webloggen læses af andre, kan man på en måde sige, at der er tale om fælles aktiviteter. En s-log kan ses som et ’mere’ fælles rum (ba), hvori eller hvorom fælles aktiviteter optræder. Dette skyldes at alle gruppens deltagere både bidrager til og læser s-loggen.
En af fordelene ved en weblog er generelt, at den kommunikationsmæssigt ligger et sted imellem e-mailen og en hjemmeside. Dette skal forstås på den måde, at en weblog for det meste har den samme uformelle karakter som en e-mail men samtidigt er den ikke stilet til nogen bestemt person, sådan som en e-mail er. Netop denne umiddelbare form giver en speciel mulighed for at overføre forskellige former for uartikuleret viden. Ved en ’almindelig’ weblog vil det dog typisk være en ’en-vejs’ overførsel af viden forstået på den måde, at personen bag webloggen vil skrive sine erfaringer i sin weblog, hvoraf læseren så at sige uddrager den tavse viden ved at ’læse mellem linierne’. Da webloggen oftest er en enkelt persons produkt, er der ikke tale om at der skabes en fælles mental model. I en s-log er der derimod tale om en ’gensidig overførsel af viden, og man kan dermed i højere grad se s-loggen som udtryk for fælles erfaringer og dermed som et mere velegnet medie til at danne delte mentale modeller end den ’almindelige’ weblog.
Den uformelle – men dermed også karakterfulde – form, muligheden for ubundne diskussioner, samt muligheden for at ’læse mellem linierne’ betyder, at vi vurderer, at en s-log kan indgå i vidensskabelse via udveksling af tavs viden fx i en projektgruppe i en virksomhed.
2.3 Eksternalisering
Når man artikulerer sin tavse viden, sker der en eksternalisering i form af metaforer, koncepter, analogier eller modeller. Denne eksternalisering sker som oftest igennem dialog eller kollektiv reflektion (Nonaka og Takeuchi 1996, p. 837). Dette understøtter s-loggen i høj grad, da den netop er et rum for fælles reflektion og dialog. Det ligger i s-loggens definition, at den er fælles og ikke een persons produkt. Den lægger dermed op til, at man poster indlæg som er af interesse for hele gruppen og at der sker en skriftlig dialog omkring disse indlæg.
Da s-loggen ikke er en newsgroup og det derfor kun er s-loggens medlemmer og ikke alle og enhver, der kan poste indlæg til den, sikres at indlæggene har interesse for hele gruppen. Ifølge Marwick (2001 p. 819) skal den dialog, der sker ved eksternaliseringen have en uformel og ’free-wheeling’ stil, som man finder i chat og andre real-time interaktioner i grupper. Som ovennævnt kendetegnes den skrivestil, der oftest benyttes i weblogs, netop ved denne uformelle karakter. Det traditionelle problem med it-understøttet real-time interaktion som chat, nemlig at man ikke kan ’gå tilbage’ og se, hvad der er blevet skrevet efter chattens afslutning, løses ved brug af s-logs. Nok er det ikke real-time, men den uformelle skrivestil samt muligheden for at gennemsøge tidligere indlæg gør, at vi vurderer, at en s-log er velegnet til at eksplicitere tavs viden.
Ser man på de mere traditionelle, intermitterende kommunikationsformer som fx e-mail, bulletin boards og nyhedsgrupper, er problemet i forhold til ekspliciteret viden, at væsentligt indhold bliver gemt og glemt i meddelelser fordi fokus ligger på meddelelsen og ikke på indholdet. Systemer som fx e-post og nyhedsgrupper kommer til at fungere som varehuse, hvor 'kasser' med information, uden hensyn til det faktiske indhold, er organiseret i forhold til kronologi, afsender, modtager eller emne-linier. Webloggen, derimod, er procesorienteret; hovedfokus er det aktuelle, og lagring af viden sker hovedsagelig i arkiver over tid. Udover at støtte en projektgruppes arbejde direkte, kan s-logs derfor også bruges til at dokumentere en projektgruppes arbejdsproces.
Det skal dog siges at weblog-traditionen med overvejende at arkivere kronologisk ikke fremmer vidensskabelse. Derfor kunne en mere traditionel organisering af s-loggens indlæg forstærke s-loggens rolle som videnslager.
2.4 Kombinering
Vidensskabelse via kombination kan ses i forhold til en gruppe eller en afdeling, eller i forhold til en hel virksomhed.
Som antydet, ser vi shared weblogs som et ’cyber ba’, der kan udgøre platformen for alle dele af vidensskabelse via kombination i såvel en gruppe, en afdeling som i en hel virksomhed.
I en gruppe kan en shared weblog anvendes til at samle nedskreven viden fra flere ansatte. Den enkelte ansatte skriver enten selv direkte i webloggen som en del af eksternaliseringsprocessen, eller indføjer links til den viden, som den ansatte vurderer som brugbar i kombinationsprocessen. Webloggen kommer herved til at indeholde en kronologisk følge af vidensindlæg identificeret ved den ansattes navn og tidspunkt for indlevering af viden. Størstedelen af vores egen weblog kan ses som et eksempel herpå fx. indlæg af Thomas mandag den 3. marts kl. 5.40 og Pauls indlæg den 2. marts kl. 10.01 (Heick, Dolberg og Andersen 2003).
Den enkelte ansatte kan på eget initiativ og tidspunkt foretage en behandling af den viden, som på det givne tidspunkt er tilgængelig i webloggen med henblik på at gøre viden mere brugbar. Selve behandlingen kan ske direkte i webloggen ved at åbne et skrivefelt, som bruges ved skabelsen af den nye viden. Når den nye viden er skabt, kan det publiceres i webloggen, hvorved det både kan anvendes direkte som ny viden af de andre i gruppen og indgå på lige fod med resten af den tilgængelige viden i webloggen, ved fremtidig eksplicit vidensskabelse. I vores egen weblog ses eksempler herpå fx. Pauls indlæg torsdag den 6. marts kl. 10.24 og Janes indlæg søndag den 9. marts kl. 7.05 (Heick, Dolberg og Andersen 2003).
Vidensskabelse i en gruppeopdelt afdeling i en virksomhed kan ske ved, at grupperne følger med i hinandens s-logs, eller ved at have temaopdelte s-logs til den vidensskabelse, der går på tværs af grupperne i afdelingen. En s-log vil således på tilsvarende vis kunne være platformen for vidensskabelse i en hel afdeling eller i en hel virksomhed, når s-log-strukturen tilpasses den aktuelle vidensskabelsesstruktur. Nye s-logs kan løbende efter behov, og viden i forskellige s-logs kan relateres og kombineres via links.
2.5 Internalisering
I forbindelse med internalisering af eksplicit viden til tavs viden i en organisation kan s-loggen ses som stedet, hvor de ansatte henter den eksplicitte viden, som indgår i internaliseringsprocessen.
Den eksplicitte viden vil typisk være skabt i kombinationsprocessen i gruppen. Den ansatte bliver opmærksom på ny viden ved at deltage i aktiviteterne i s-loggen. Det er den ansatte, som opdager den nye eksplicitte viden – og som selv ekstraherer den viden, som den ansatte finder vigtig og vælger at bruge i sit fremtidige arbejde. I en sådan proces vil forskellige ansatte måske udvælge og internalisere forskellig viden alt efter interesse og kompetencer. På sigt vil der sandsynligvis ske en homogenisering af de ansattes kendskab til den viden der deles i s-loggen. Projektarbejdet kan på den måde ses som en form for mesterlære-proces, hvor mester/lærlinge-rollerne byttes rundt alt efter hvem der har ny viden. S-loggerne vil på den måde hele tiden uddanne hinanden og over tid vil deres kompetencer nærme sig hinanden.
Virksomheden kan indgå aktivt i internaliseringsprocessen; vigtig ny viden kan udpeges og systematiseres ved at tilknytte en linkoversigt til den nye viden i webloggen, eller den ansatte kan blive gjort opmærksom på vigtig ny viden via intern undervisning og træning.
I forbindelse med internaliseringen kan virksomheden vælge at skabe en helt ny weblog, hvor al vigtig ny viden samles på tværs af gruppen, afdelingen eller virksomheden.
S-logs kan således også være platformen for internalisering af viden.
2.6 Vidensskabelsens parallelle spiraler
Da s-loggen kan være platform for alle dele af vidensskabelsen og da s-loggen som koncept er ’uendelig’, kan den indgå i en række efter hinanden følgende spiralvindinger (se figur 1) i vidensskabelsesprocessen. Men da vidensskabelsesprocessen ikke foregår som fx et velafgrænset antal årlige spiralvindinger, kan s-loggen også ses som platformen for en række parallelt forløbende vidensskabelsesprocesser. En enkelt s-log kan derfor være platform for et antal parallelle vidensskabelsesspiraler.
Generelt ses det, at s-loggen som koncept understøtter samtlige af de overordnede krav, som Nonaka og Konno (1998) stiller til rammerne for at udnytte tavs og eksplicit viden ved skabelse af ny viden.
3. Hvad gør shared weblogs brugbare?(eventuelt skal dette afslutte artiklen?)
Vi vurderer at en s-log reelt kun kan anvendes som platform for vidensskabelse i projektgrupper, hvis der etableres specielle faciliteter for ekstraktion af viden. Vores vurderinger bygger på vores egen brug af en s-log (Heick, Dolberg og Andersen 2003), vores egne praktiske erfaringer med vidensskabelse, herunder anvendelse af elektronisk platforme som elektroniske konferencer, chat og e-mail, samt anden viden om anvendelse af elektroniske medier i virksomheder via vores studier på IT-højskolen og fra erhvervsarbejde.
Et umiddelbart problem med brug af s-logs er som sagt arkiveringen af den akkumulerede viden. Den kronologiske arkivering er et levn fra dagbogsformen og er interessant hvis man vil se gruppens arbejdsproces, men ikke god hvis den samlede viden skal være tilgængelig. Det vil derfor være langt mere effektivt at forsyne alle indlæg med emneord eller meningsbærende overskrifter, som kan så kan findes via søgefelter. Desuden vil en prioriteret liste over de mest læste eller kommenterede indlæg være et godt hjælpemiddel når folk uden for projektgruppen skal tilgå den samlede viden. I vores arbejde på www.sharedknowledge.blogspot.com bliver vores proces meget tydelig, men tekstmængden er stor på grund af indlæggenes længde. Derfor kunne produktorienterede s-logs have gavn af områder hvor fx fælles dokumenter kunne lagres. Det store spørgsmål i forhold til brugen af s-logs og den tilstedeværende teknologi er hvorvidt weblog-værktøjer skal modificeres til at understøtte s-loggen, eller om eksisterende groupware som fx Sitescape eller Groupcare skal give brugerne mulighed for at bruge s-logs.
Indenfor weblog-teknologien er det der kommer vores ide om s-logs nærmest, den team-funktion vi har udnyttet i Blogger. For de lidt mere teknisk fundererede har programmer som MovableTypes eller Greymatter en meget udbygget funktionalitet.
3.1 Shared weblogs og tillid
Foruden de tekniske problemstillinger ved brugen af s-logs, skal der også tages hensyn til kulturelle og sociale forhindringer ved brugen af s-logs. To vigtige ting for eksplicitering af viden er den uformelle sprogtone og det at deltagerne kan mødes uden forbehold for hinandens kompetencer.
Problemet med teknologi og groupware som medier for vidensflow er baseret i kultur og rutiner; teknologien er efterhånden en så stor del af vores hverdag at brugen af den ikke kan siges at begrænse vores arbejde. Det store problem ligger i at få et samarbejde mellem individer til at fungere, selvom de ikke har ’godkendt’ hinanden på traditionel vis. En af måderne at overkomme dette på er ved at sikre deltagernes opfattelse af partnere som relevante og ligeværdige fx ved adgangskontrol i form af paswords (Marwick ’01, s. 818). I forhold til den delte weblog gør samme problemstilling sig gældende i (mindst) 2 retninger. Først og fremmest skal projektgruppens medlemmer have gensidig tillid til kompetencer etc, men det er også vigtigt for troværdigheden af deres produkt (bloggen) at de som gruppe nyder læsernes tillid.
JEG VED IKKE HELT – Skal der en lille krølle på her om tillidsskabende faktorer ud over adgangskontrol? Forhåndskenskab til afsendere, visualisering (som billederne i vores s-log), anbefalinger eller renommé.
3.? Shared weblog – viden eller information?
Nonaka (1998, p. 41) fremfører ”If knowledge is separated from ba, it turns into information”. Vi vurderer, at man ved etablering af s-logs derfor skal være opmærksom på de vanskeligheder der kan være i at skabe viden i fx en afdeling på basis af at læse en s-log, som man ikke selv har været tæt involveret i. Indlæg i en weblog kan herved virke løsrevne - og derved blive til ren information for de ansatte, der ikke selv har været med til at skabe s-loggens viden.
3.?? Shared weblogs sammenlignet med andre vidensskabelsesværktøjer
(Her kunne fx den sidste halvdel af Påls dokument fra i fredags være super!)
Litteratur
Heick, P., Dolberg, T. og Andersen, J. (2003) B9 Knowledge sharing weblog [Set 12.03.2003 på: http://sharedknowledge.blogspot.com/].
Marwick, A. D. (2001) Knowledge management technology. Knowledge Mangement, vol. 40, nr. 4. IBM Systems Journal, IBM. [Set 09.03.2003 på: http://researchweb.watson.ibm.com/journal/sj/404/marwick.html].
Nonaka, I. og Konno, N. (1998) The Concept of ”Ba”: Building af Foundation for Knowledge Creation. California Management Review, vol. 40, no. 3, pp. 40-54. Californien.
Nonaka, I og Takeuchi, H. (1996) A theory of organizational knowledge creation. Special Publication on Unlearning and Learning, vol. 11, nos. 7/8, pp. 833-845. IJTM.
Blood, Rebecca, (2000) Weblogs - a history and perspective [Set 12.03.2003 på:
http://www.rebeccablood.net/essays/weblog_history.html
Programmer og services
Blogger – online weblog-service.
Findes på http://www.Blogger.com
MovableTypes – CGI-baseret weblog program, kræver adgang til webserver.
Findes på http://www.movabletypes.org
Greymatter – CGI-baseret weblog program, kræver adgang til webserver.
Findes på http://noahgrey.com/greysoft/
a
Groupcare – online kommunikstionsløsning til grupper.
Findes på http://groupcare.dk/da/default.asp
Sitescape – konferencesystem, bruges blandt andet af B9 på IT-C
Findes på http://www.sitescape.com/
Så er jeg her igen. Jeg har havde fundet denne greymatter-blogger og ville have lidt mere info på den da jeg snublede over dette (vistnok ikke relaterede site) GreyMatter - men de har da en masse information om KM-emner...
En tanke....
Kan man sige at når s-loggens deltagere deler viden vil der over tid ske en homogenisering af deres viden? Jeg ser gruppearbejdet som en form for mesterlære-proces, hvor mester/lærlinge-rollerne byttes rundt alt efter hvem der har ny viden. S-loggerne vil på den måde hele tiden uddanne hinanden og over tid vil deres kompetencer nærme sig hinanden => vidensdelingen er fuldstændig.
Jeg smider sandsynligvis noget lignende ind omkring internaliseringsdelen i artiklen, men poster det senere...
Kan man sige at når s-loggens deltagere deler viden vil der over tid ske en homogenisering af deres viden? Jeg ser gruppearbejdet som en form for mesterlære-proces, hvor mester/lærlinge-rollerne byttes rundt alt efter hvem der har ny viden. S-loggerne vil på den måde hele tiden uddanne hinanden og over tid vil deres kompetencer nærme sig hinanden => vidensdelingen er fuldstændig.
Jeg smider sandsynligvis noget lignende ind omkring internaliseringsdelen i artiklen, men poster det senere...
Kunne ikke lade være med at kaste dette link ind. Et oxymoron (selvmodsigelse) om noget, men det siger hun jo selv... the weblog handbook: practical advice on creating and maintaining your blog, rebecca blood
mandag, marts 10, 2003
og så lige det sidste link for nu... Her er en liste over de funktionaliteter greymstter har: Features
I nedenstående post faldt jeg over denne link. det ser ud til at det er hvad vi har ledt efter. Jeg har ikke testet det endnu, men det lydet godt at dømme udfra nedenstående citat:Greymatter - The Opensource Weblog/Journal Software Greymatter is the original opensource weblogging and journal software. With fully-integrated comments, searching, file uploading and image handling, completely customisable output through dozens of templates and variables, multiple author support, and many other features—while having perhaps the simplest installation process and easiest-to-use interface of any program offering this level of functionality—Greymatter permanently raised the bar for weblogging and journaling, and it remains the program of choice for tens of thousands of people around the world.
Thomas: her er en mere applikationsmæssig historik om weblogs.
Faldt lige over denne kommentar: Design for Community: Excerpt: Chapter 12: Weblogs as community A further evolution of this idea is group weblogs, where multiple authors are brought together to post on the same site, unified by a common interest. Previously discussed sites like Slashdot and MetaFilter fall into this category. In this way, they can be seen as both a weblog and a community site.
Faldt lige over denne kommentar: Design for Community: Excerpt: Chapter 12: Weblogs as community A further evolution of this idea is group weblogs, where multiple authors are brought together to post on the same site, unified by a common interest. Previously discussed sites like Slashdot and MetaFilter fall into this category. In this way, they can be seen as both a weblog and a community site.
Shared weblog as a knowlegde management experiment
Links
Previous Posts
- Jeg har lige tilmeldt mig the Innoversity Network....
- Et meget spændende dansk site om vidensledelse. Ha...
- :: w.bloggar :: Her er et desktopværktøj til at bl...
- EduBlogs Blogs in Education
- MasterMind Issue22 - definerer sig således: How T...
- Læsende kapitel 4 - side 75-76 - af min nykopiered...
- Poynter Online - Weblogs: Put Them to Work in Your...
- Poynter Online - Knowledge Management Weblogs ('K-...
- ATPM 8.06 - Reviews: Weblog Tools Her er en lille,...
- jeg kan sgu ikke lade være - en blog på arabisk. S...
Archives
- 02/23/2003 - 03/02/2003
- 03/02/2003 - 03/09/2003
- 03/09/2003 - 03/16/2003
- 03/16/2003 - 03/23/2003
- 03/23/2003 - 03/30/2003
- 03/30/2003 - 04/06/2003
- 04/06/2003 - 04/13/2003
- 04/13/2003 - 04/20/2003
- 05/25/2003 - 06/01/2003
- Current Posts
